Making your business shine is our North Star

stjerne underside

Friday, 15 February 2019 12:32

BB Electronics rykker ind i Østeuropa

Overtager elektronik-fabrik med 130 ansatte i Tjekkiet

BB Electronics A/S har købt tjekkiske Wendell Electronics med 130 ansatte og en omsætning i 2018 på 12,5 mill. euro (knap 95 mill. kr.). Horsens-virksomheden har i forvejen ca. 550 medarbejdere på sine fabrikker i Horsens og i Kina.

Wendell Electronics ligger i Lanskroun, 180 km øst for Tjekkiets hovedstad Prag og tæt på den polske grænse. En strategisk ideel placering i forhold til det europæiske elektronik-marked, vurderer administrerende direktør Carsten Christensen, BB Electronics A/S.

Etableringen i øst- og centraleuropa er en del af den strategiplan, der blev lagt i forbindelse med ejerskiftet for tre år siden. Da trådte kapitalfonden Axcel ud efter 18 år som hovedaktionær og solgte sine aktier til en række bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere i virksomheden. Siden er omsætning, overskud og medarbejderstab vokset både i hovedkvarteret i Horsens og på den fabrik, som BB Electronics A/S siden 2004 har haft i kinesiske Suzhou.

»Med placeringen i Østeuropa kan vi i endnu højere grad opfylde vore europæiske kunders behov for fleksibilitet, ‘box-build’ produktion og bedre logistik. Vi vil kunne servicere såvel eksisterende som nye kunder med en konkurrencedygtig løsning, der imødekommer deres salgsmarkeder, gerne suppleret med direkte distribution til deres kunder. Med et set-up i Danmark, Kina og Tjekkiet kan vi tilbyde en endnu stærkere platform med et fleksibelt og bredt tilbud for valg af produktionssteder for vores kunder«, påpeger Carsten Christensen.

Wendell Electronics er en familievirksomhed, stiftet i 2002, som har haft en solid vækst i de seneste år med en fordobling af omsætningen fra 2015 til 2018.

»Hele ledelsen og alle øvrige ansatte følger med, og overtagelsen betyder ikke, at vi reducerer andre steder. Tværtimod forventer vi, at væksten fortsætter, ikke kun i Tjekkiet, også i Horsens og i Suzhou. Fra 2017 til 2018 steg vores omsætning over 20 pct., og indtjeningen fulgte med i takt med, at vi har øget medarbejderstaben både i Horsens og i Kina. Ved at rykke direkte ind i Østeuropa med en velfungerende, moderne virksomhed øger vi ikke bare kundekredsen, men også vores ekspertise på en række områder. Vi forventer at vokse i de kommende år i alle tre afdelinger«, siger Carsten Christensen. 

Download pressemeddelelsen

susanne schaldemose blue
VilhelmLaursen blue